Mindre manuel flytning af oplysninger
Vi undersøger, hvilke felter der kan udtrækkes og genbruges. Målet er at mindske gentastning omkring en klart afgrænset dokumenttype.
Ordrebekræftelser, rekvisitioner og leverandørark skal videre i virksomheden. Vi hjælper jer med at udtrække oplysninger, kontrollere dem og få dem ind i den rigtige arbejdsgang. Med tydelige regler for undtagelser og menneskelig godkendelse.
En del af vores ai-automatisering.

Everydai er et uvildigt AI-bureau og en del af Adtention. Vi forbinder forretning, teknologi og mennesker omkring den opgave, I vil videre med.
Vi undersøger, hvilke felter der kan udtrækkes og genbruges. Målet er at mindske gentastning omkring en klart afgrænset dokumenttype.
Opgave · kvalitet · ansvar
Varenumre, datoer, beløb og referencer kontrolleres mod aftalte regler og kilder. Manglende eller modstridende oplysninger sendes til vurdering.
Løsningen skal også håndtere bilag, dubletter og undtagelser. Vi aftaler, hvem der følger op, og hvordan fejl bliver synlige.
Eksemplet viser et muligt flow. Vi starter med at måle den nuværende håndtering: tid pr. dokument, typiske rettelser og flaskehalse. Testen skal vise, om den samlede arbejdsgang bliver bedre – også når kontrollen tælles med.
Dokumentet modtages fra en aftalt kanal og knyttes til den relevante dokumenttype.
Afgrænset inputDe aftalte felter struktureres, og kilden bevares, så en medarbejder kan efterprøve resultatet.
Sporbarhed til kildenRegler og kildedata bruges til kontrol. Usikkerhed, afvigelser og manglende oplysninger sendes til en ansvarlig.
Tydelig undtagelseskøFørst efter de aftalte kontroller overføres data til næste system eller stilles klar til godkendelse.
Aftalte rettighederIllustrativt flow. Den konkrete løsning afgrænses og testes på jeres dokumenter.

Hos Funkis Food tog arbejdet udgangspunkt i samspillet mellem dokumenter, regneark og Tracezilla omkring indkøb, produktion og fakturakontrol. Anbefalingen var at skabe mere stabile arbejdsgange før yderligere AI.
Leverance: procesafklaring og anbefalinger til mere stabile arbejdsgange omkring dokumenter og Tracezilla. Et bedre grundlag for at vælge den næste løsning.
Læs casen
Vi aftaler, hvad et korrekt resultat er for hvert vigtigt felt, og tester på dokumenter med forskellige formater og fejltyper. En samlet succesprocent er ikke nok, hvis et forkert kontonummer eller beløb kan give en forkert handling.
Før udrulning afklarer vi adgang, opbevaring, fejlretning og den manuelle vej videre. Rettigheder og databehandling vurderes sammen med jeres ansvarlige. Drift og support beskrives som en del af den aftalte leverance.
Dokumentautomatisering er en del af vores arbejde med AI-automatisering. Vi tager både den tekniske løsning og den daglige anvendelse med.
Se AI-automatiseringVi starter med en dokumenttype, en modtagekanal og et tydeligt formål. Det kan være ordrebekræftelser, rekvisitioner eller leverandørark. I leverer et repræsentativt udsnit, herunder de besværlige eksempler. Sprog, layout, scanninger og håndskrift kan ændre opgavens sværhedsgrad og skal afprøves på jeres materiale.
OCR gør tekst maskinlæsbar. Intelligent document processing kan desuden omfatte klassifikation, feltudtræk og sammenstilling. Kontrol, bogføring og anden systemhandling er særskilte trin. Vi vælger de nødvendige dele; et godt struktureret dokument kan nogle gange håndteres med almindelige regler frem for en sprogmodel.
Prisen afhænger blandt andet af dokumenttyper, variation, antal felter, volumen og integrationer. Første leverance er en afklaring af datagrundlag, succeskriterier og tekniske forudsætninger. Derefter kan vi aftale en afgrænset test og et konkret tilbud. Vi lover ikke en præcision eller besparelse, før den er målt på jeres dokumenter.
Læs den faglige guide til AI-dokumentbehandling. Skal godkendte data videre til et fagsystem, ser vi også på AI-integration. Handler opgaven om at søge svar i dokumenter, er en intern AI-vidensassistent ofte et andet spor.
Fortæl, hvilke dokumenter I modtager, hvilke oplysninger I flytter manuelt, og hvor de skal ende. Så tager vi en samtale om afgrænsning og et fornuftigt første forsøg.
Tal med Jesper Kaae på 28 60 79 83, eller find vores kontaktoplysninger.